Den egentlige årsag til, at nogle hunde opfører sig »dårligt«

De adfærdsproblemer, jeg oftest ser hos hunde, er blandt andet at trække i snoren, knurre, gø, fare frem, ødelægge ting og humpe. Men det er kun det, vi kan se på overfladen, og vi vil som regel have det til at stoppe hurtigst muligt. Vi vil bare have adfærden til at ophøre. Det, vi ikke kan se – og som faktisk ligger bag hundens adfærd – befinder sig under overfladen, ligesom størstedelen af et isbjerg: frygt, frustration, stress, smerter, kedsomhed, instinkter og meget mere.

Adfærden er altid kun toppen af isbjerget!

Hvis vi ønsker, at en hund skal ændre adfærd, må vi derfor finde og undersøge de egentlige ÅRSAGER til adfærden i stedet for kun at fokusere på symptomerne.

Når vi ændrer hundens oplevelse af en bestemt udløser (en genstand, en lyd, et menneske, en anden hund osv.), ændrer dens adfærd sig også. Det gør vi ved hjælp af videnskabeligt underbyggede, belønningsbaserede metoder: systematisk desensibilisering, modbetingning og forstærkning af alternativ adfærd.

Ethvert redskab, der virker ved at få hunden til at undgå smerte eller frygt, standser kun symptomerne. Det er ligegyldigt, hvor flot redskabet er pakket ind eller præsenteret, eller om nogen hævder at bruge det »korrekt«. Disse redskaber virker ved at få hunden til at holde op med at vise synlig adfærd som at trække, fare frem, knurre eller jage. De afbryder eller undertrykker adfærden. De påvirker symptomerne, ikke årsagen. De forsøger at brække toppen af isbjerget af. Men selv hvis det lykkes, er den enorme del under overfladen stadig tilbage.

Risiciene ved at bruge redskaber, der bygger på at undgå smerte og frygt, er der også stadig.

Når du ser en »rolig« hund, der er trænet med disse metoder, kan der være tale om et fænomen, der kaldes indlært hjælpeløshed. Indlært hjælpeløshed er også meget almindeligt blandt mennesker. Tænk på voldsofre, som stille og »roligt« udholder overgreb og bliver i usunde forhold.

Det er en meget lignende mekanisme.

Lad os lære at gøre det bedre, også selvom vi tidligere har brugt – eller stadig bruger – metoder, der skal undertrykke adfærd: kvælerhalsbånd eller deres mere moderne udgaver i forskellige farver, retrieverliner, pig-/stachelhalsbånd, elhalsbånd, ryk i snoren og at vælte hunden om på ryggen. Jeg tror på, at disse metoder »virker« i den forstand, at de kan stoppe en adfærd. Jeg tror også på, at ingen bevidst ønsker at skade deres hund. Alle ønsker at løse problemet, gøre hverdagen lettere og give deres hund et bedre liv.

Jeg tror på, at vi kan gøre det bedre, fordi vi har den nødvendige viden til rådighed. Vi skriver 2023, og viden er kun få klik væk.

Ægte adfærdsbehandling tager fat på årsagen, ikke kun symptomerne. Det bør vi være opmærksomme på, når vi søger hjælp til adfærdsproblemer.

I kognitiv adfærdsterapi fokuserer vi på sammenhængen mellem adfærd, følelser, tanker og det, der sker i kroppen. Vi er nødt til at være opmærksomme på alle disse aspekter – ikke kun adfærden.