5 fejl, vi ubevidst begår som ejere af reaktive hunde
Hvis du har en reaktiv hund, gør du sandsynligvis alt, hvad du kan, for at hjælpe den. Men reaktivitet er kompliceret. Ofte handler det ikke om, hvad vi bevidst gør forkert, men om små fejl i hverdagen, som vi gentager på grund af manglende viden, bekymring eller et ønske om at gøre situationen bedre så hurtigt som muligt.
Her er fem af de mest almindelige fejl, jeg ser i arbejdet med reaktive hunde – og hvorfor de på længere sigt kan bremse fremskridtene.
1. Vi forsøger at »vænne hunden til det« ved at udsætte den for det, den reagerer på
En af de mest almindelige tanker er:
»Den vænner sig nok til det, hvis den ser andre hunde ofte nok.«
I virkeligheden sker det ofte modsatte. Når vi gentagne gange udsætter en hund for noget, der overskrider dens tolerancetærskel, ophobes stressen, og reaktionerne bliver hurtigere og kraftigere.
En reaktiv hund kan ikke lære, når den er overvældet. Læring sker, når hunden stadig føler sig tilstrækkeligt tryg.
2. Vi opdager advarselssignalerne for sent
De fleste lægger først mærke til reaktiviteten, når hunden gør, knurrer eller farer frem i snoren. Men hunden har som regel længe inden forsøgt at fortælle, at situationen er svær for den:
- den holder vejret
- halen eller kroppen bliver stiv
- den vender hovedet væk
- den går usædvanligt langsomt eller hurtigt
Hvis vi venter på et »udbrud«, har vi allerede forpasset muligheden for roligt at skabe afstand.
At lære at aflæse de små tegn på stress er en af de vigtigste færdigheder for ejeren af en reaktiv hund.
3. Vi lægger ubevidst endnu mere pres på hunden
Udsagn som:
- »Der er ikke noget at være bange for.«
- »Se, den hund er jo venlig.«
er ofte mere beregnet på at berolige os selv end hunden. Hunden oplever ikke dette pres som beroligende, men som et signal om, at den skal udholde situationen, selv om den føler sig utilpas.
Når vi tvinger hunden til at blive i en situation, hvor den ikke føler sig tryg, mister den tillid – både til sig selv og til os.
4. Vi fokuserer kun på adfærden og ikke på følelserne
Gøen, knurren og udfald er symptomer, ikke det egentlige problem. Hvis vi kun forsøger at stoppe adfærden (med kommandoer, korrektioner eller straf) uden at tage hånd om følelsen bag, vil hunden finde en anden måde at udtrykke sit ubehag på.
Reaktivitet udspringer ofte af:
- frygt
- frustration
- usikkerhed
- tidligere negative oplevelser
De virkelige fremskridt kommer, når vi arbejder med hvordan hunden har det – ikke kun med, hvordan den opfører sig.
5. Vi sammenligner vores hund med andre hunde
»Den hund går jo helt roligt forbi.«
»Hvorfor kan min hund ikke gøre det samme?«
Alle hunde har deres egen historie, genetik, erfaringer og grænser. Sammenligninger fører ofte til:
- en følelse af ikke at slå til
- pres på både os selv og vores hund
- urealistiske forventninger
Fremskridt hos en reaktiv hund sker ikke i en lige linje og er ikke altid synlige udefra. Nogle gange er den største succes, at hunden hurtigere falder til ro igen, eller at en reaktion varer kortere tid.
Afsluttende tanker
Hvis du kan genkende dig selv i nogle af disse fejl, betyder det ikke, at du gør det dårligt som hundeejer. Det betyder blot, at du har en hund, som har brug for mere forståelse, struktur og omsorg.
En reaktiv hund er ikke et projekt, der skal »repareres«. Den er et individ, som lærer at leve i en verden, der ofte er for larmende, for hurtig og kommer for tæt på.