Hvordan stress påvirker en reaktiv hunds adfærd
Kortisol, ophobet stress og »dårlige dage«
Hvis du har en reaktiv hund, har du sikkert oplevet en dag, hvor absolut alt gik galt. Din hund reagerede hurtigere end normalt, selv på ting, der ikke havde været et problem dagen før. Vi spørger ofte os selv: »Hvorfor kan den ikke klare det i dag? Det gik jo ellers fremad.«
Svaret skal meget ofte findes i stress.
Hvad har kortisol med reaktivitet at gøre?
Når en hund oplever noget ubehageligt eller skræmmende, frigiver kroppen stresshormoner, blandt andet kortisol. Det er en helt normal biologisk reaktion, der hjælper kroppen med at overleve.
Problemet opstår, når:
- hunden ofte udsættes for ting, der udløser en reaktion,
- den ikke får tid nok til at falde til ro,
- eller den lever i et miljø, hvor den konstant er på vagt.
Kortisol forsvinder ikke bare med det samme. Det kan påvirke kroppen i timer og nogle gange endda i dage. Det betyder, at hunden længe efter en stressende oplevelse stadig kan være mere følsom, reagere hurtigere og have sværere ved at styre sig.
Ophobet stress: Hvorfor »småting« ikke altid er små
En enkelt stressende oplevelse er som regel ikke problemet. Udfordringen er, at stress hober sig op.
En dag i en reaktiv hunds liv kan for eksempel byde på:
- et møde med en anden hund på et smalt fortov om morgenen,
- støjende omgivelser eller gæster et par timer senere,
- endnu en anspændt gåtur om eftermiddagen.
Hver oplevelse kan måske håndteres for sig. Men tilsammen kan de betyde, at hunden om aftenen er:
- lettere at ophidse,
- mindre lydhør over for sin ejer,
- mere voldsom i sine reaktioner.
Hunden reagerer ikke kun på det, der er lige foran den, men på alle de spændinger, der har bygget sig op i løbet af dagen eller måske flere dage.
»Dårlige dage« er ikke et tilbageskridt
Noget af det sværeste for ejere af reaktive hunde er at acceptere, at fremskridt ikke sker i en lige linje. Hunden kan have flere gode dage efterfulgt af en dag, hvor det føles, som om alt er faldet fra hinanden.
Sådanne dage betyder ofte ikke, at træningen mislykkes. De kan i stedet være tegn på, at:
- hunden er blevet overvældet,
- den endnu ikke har haft tid til at komme sig over stress,
- eller dens grænse for, hvad den kan klare, er blevet overskredet.
En reaktiv hund har ikke »glemt« det, den har lært. Den kan bare ikke bruge de færdigheder i øjeblikket fordi kroppen er i en stresstilstand.
Hvorfor straf under stress gør mere skade end gavn
Når en hund er påvirket af stresshormoner, kan den ikke tænke klart. Kroppen er klar til at flygte eller forsvare sig. I den tilstand har den:
- svært ved at lære,
- svært ved at lytte,
- og endnu sværere ved at forstå straf.
Hvis vi irettesætter eller straffer hunden i det øjeblik, tilføjer vi ofte bare endnu en kilde til stress, som på længere sigt kan forværre reaktiviteten.
Hvad kan vi gøre som ejere?
Når vi arbejder med en reaktiv hund, er det vigtigt at lære den ny adfærd. Men følgende er mindst lige så vigtigt:
- tilstrækkelig hvile,
- dage uden udfordrende situationer,
- rolige gåture, hvor der ikke skal »trænes« på noget,
- en følelse af tryghed og forudsigelighed.
Nogle gange kommer de største fremskridt af at give hunden en fridag eller to.
Afsluttende tanker
Reaktivitet er ikke kun et adfærdsproblem — det er også en følelsesmæssig og fysiologisk tilstand. Når vi forstår, hvordan stress og kortisol påvirker hunden, bliver det lettere at acceptere udsving, et langsommere tempo og »dårlige dage«.
En hund, der får plads til at falde til ro, vil med tiden få lettere ved at lære, komme sig hurtigere og i stigende grad møde verden med mindre frygt.