Hvordan udvikler hundens hjerne sig i teenagealderen?

Hvem er teenagehundene?

Du har en hvalp, og alt ser ud til at gå godt. Den har lært at besørge udenfor, sover hele natten, bider mindre i dine hænder, efter at de blivende tænder er kommet frem, kan finde ro og lærer hurtigt. Og så kommer teenagealderen tilsyneladende ud af det blå!

Hvalpen, der før fulgte hvert eneste skridt, gik efter dig overalt og holdt sig tæt til dig for ikke at miste dig – hvalpen, der klarede sig fantastisk på hvalpeholdet og så dig som universets centrum – har opdaget en spændende verden uden for dig. Har du opdraget en menneskelig teenager, genkender du måske mønsteret.

Hos mennesker er teenagealderen perioden mellem barndom og voksenliv (omtrent fra 11 til 22 år, med variation), og den ledsages af mange fysiske og psykiske forandringer. De fleste hunde kommer i teenagealderen mellem seks og ti måneder, nogle lidt tidligere afhængigt af race og størrelse. De kommer som regel ud af den mellem 12 og 24 måneder, når de er blevet fysisk og kønsligt modne og forhåbentlig også mere følelsesmæssigt og adfærdsmæssigt stabile.

Hvor den lille hvalps verden drejer sig om dens menneske, begynder teenagehunden at udforske mere, afprøve grænser og blive selvstændig. Humøret kan skifte hurtigere, og hunden kan virke uforudsigelig, impulsiv og mindre koncentreret. Den kan også blive temmelig krævende – lyder det bekendt, forældre?

I teenagealderen er hunde ved at finde deres identitet og plads i verden. Ligesom mennesker opdager de, hvad der virker, og hvilke valg der giver belønning. De bliver mere eventyrlystne, fordi verden pludselig er fuld af spændende oplevelser – og selvfølgelig dufte!

Hjernen og hundens personlighed er stadig under udvikling

Hunde er ikke mennesker, og udviklingen af hundens hjerne i teenagealderen er endnu ikke undersøgt til bunds. Studier af voksne hunde og mennesker viser dog, at hjernens grundlæggende strukturer på mange måder ligner hinanden. Hundens hjerne er mindre og har færre folder, en tyndere hjernebark og en mindre pandelap.

Pandelappen spiller en vigtig rolle for planlægning og beslutninger. Hunde har mere begrænsede evner på disse områder end mennesker, og selv voksne hunde har forholdsvis lidt hjernekapacitet til selvkontrol. Hunde lever i nuet i stedet for konstant at overveje, hvad der kan ske. Deres valg er ofte spontane og styret af øjeblikkelige behov. De planlægger ikke at ødelægge din dag, når du kommer hjem fra arbejde eller skole.

Trods forskellene har menneskers og hundes hjerner meget til fælles

Tilsvarende områder i hjernen har lignende funktioner, så vi kan drage visse paralleller til menneskers hjerneudvikling. En sammenligning af teenageres og voksnes hjerner kan illustrere de forandringer, der sker. Lignende udviklingsprocesser er sandsynligvis med til at forklare teenagehundes adfærd.

Teenagehunde minder ofte om menneskelige teenagere

De kan være ekstremt følsomme, overdramatiske, højlydte og ikke altid særlig rationelle. Nogle gange forstår vi simpelthen ikke, hvad der foregår inde i dem!

Samtidig har de et stærkt behov for selvstændighed, selv om de stadig har brug for vores omsorg og kærlighed. Selv når de ikke viser det, er de stadig kærlige og blide indeni.

Den voksende selvstændighed har et biologisk formål

Unge dyr begynder at forlade »reden«. Vores hunde bliver som regel boende hjemme hos os, men deres nye trang til selvstændighed kan føre til misforståelser og konflikter.

Teenagehunde kan endnu ikke bearbejde alle indtryk fra omgivelserne lige så effektivt som voksne hunde. Derfor kan de havne i ubehagelige eller risikable situationer og konflikter. Når vi forstår det, kan vi hjælpe dem i stedet for at betragte enhver vanskelig situation som ulydighed.

Selvkontrollen er særlig svag i denne periode

Pandebarken, evnen til at vurdere risiko og impulskontrollen er endnu ikke fuldt udviklede. Teenagehunde reagerer ofte øjeblikkeligt og instinktivt og lægger kun mærke til det, der har fanget deres opmærksomhed. Forestil dig en hund, der løber over vejen efter en kat og tilsyneladende ikke hører dit indkald, eller som styrter hen til hegnet for at gø ad postbuddet eller en anden hund. Hos nogle racer er disse instinkter særlig stærke.

Følelsesmæssige reaktioner på omgivelserne kan også være kraftige og vise sig som reaktiv adfærd. En teenagehund kan pludselig blive bange for en person med hat, vinden eller blade, der bevæger sig i skumringen, eller en plæneklipper, som er blevet flyttet.

Mere energi og impulsivitet

Meget energi kombineret med begrænset selvkontrol kan føre til, at hunden stjæler mad fra køkkenbordet, tygger i ting, den ikke må, ødelægger genstande eller løber væk, fordi den hellere vil lege i haven.

Teenagehunde forstår endnu ikke verden særlig godt. De kan gø eller fare frem mod ting, der virker helt almindelige for os, fordi de dele af hjernen, der vurderer fare og risiko, stadig udvikler sig.

I denne alder støtter hjernen sig mere til det limbiske system end til den præfrontale hjernebark. Resultatet kan blive en eksplosiv følelsesmæssig reaktion frem for en rolig vurdering af situationen.

Der kan også være forskel på kønnene

Ligesom teenagedrenge i gennemsnit er mere tilbøjelige til at tage visse risici, kan unge hanhunde være mere dristige, forsøge at se større ud, rejse børster og give mere lyd fra sig. De kan også have mindre selvkontrol end tæver – men der er naturligvis altid undtagelser.

Hundens venskaber ændrer sig

De sociale relationer forandrer sig også. Efterhånden som hunde bliver voksne, bliver de mere selektive med, hvilke andre hunde de kan lide at være sammen med.

Tænk på mennesker: Små børn kan lege med næsten hvem som helst. I skolen begynder vennegrupper at opstå, og i teenagealderen har mange en mindre kreds af nære venner. Voksne får stadig nye venner, men bliver generelt mere selektive. Vi behøver ikke være nære venner med alle.

Det samme gælder hunde. Hvalpe vil ofte lege med næsten alle andre hvalpe, de møder. Teenagehunde kan stadig godt lide at møde andre, men begynder at få præferencer. Voksne hunde foretrækker ofte kendte hundevenner frem for fremmede. Nogle elsker at møde enhver hund hele livet, men de er snarere undtagelsen end reglen.

Mange voksne hunde tolererer blot de fleste andre hunde og er kun tæt knyttet til nogle få. Udviklingen kan beskrives sådan:

• Hvalpe – venlige og legesyge med næsten alle.
• Teenagehunde – tolererer de fleste hunde, men knytter venskaber med færre.
• Voksne hunde – selektive venskaber.

Selektiv hørelse og »glemt« træning

Hvalpe er meget opmærksomme på deres ejere og går som regel ikke langt væk på gåture eller derhjemme. De kan hænge på os som en skygge. Nogle gange vil de slet ikke gå længere. Deres menneske er centrum for deres verden, og det er helt normalt.

I teenagealderen opdager de derimod en enorm og fascinerende verden. De bliver modige opdagelsesrejsende. Hvert græsstrå, en anden hund har markeret, hver efterladt genstand og hver bevægelse, lyd og duft skal undersøges. De trækker i snoren, fordi de vil udforske alt på én gang – som om de er bange for at gå glip af noget.

Det kan virke, som om de ikke længere kan høre os. Det betyder normalt ikke, at de er døve eller bevidst ignorerer os. Deres opmærksomhed er så optaget af dufte og andre indtryk, at de faktisk har svært ved at registrere, hvad vi siger.

Forestil dig, at du er helt opslugt af en spændende film eller bog, mens din partner beder dig tømme opvaskemaskinen. Din opmærksomhed er et andet sted. Teenagehundens koncentration er ikke forsvundet – den er rettet mod noget, der i øjeblikket er mere interessant end os. Hjernen har travlt med at bearbejde nye indtryk.

De har ikke glemt deres træning eller de signaler, de har lært. Alligevel kan de stirre på os, som om de aldrig har hørt ordene »sit« eller »kom«, når vi bruger dem. I virkeligheden er hjernen optaget af noget andet, og vores belønning eller motivation er måske ikke nok til at få deres opmærksomhed tilbage.

Husk, at teenagehunde ikke gør det for at irritere os. De er hverken dumme eller nødvendigvis stædige. Deres hjerner udvikler sig stadig, og de forskellige dele arbejder endnu ikke helt gnidningsfrit sammen.

Når du tager en teenagehund med et nyt sted hen – en dyrebutik, park eller træningsplads – kan de mange synsindtryk, lyde og dufte virke overvældende. Hunden kan have brug for tid, nogle gange mindst ti minutter, til at tage det hele ind, falde til ro og blive klar til at fokusere på dig.

Dogstars Teenagehund-program gennemgår enkle aktiviteter, der kan berolige en overbelastet hjerne og styrke koncentrationen – fra snuseture til start-stop-lege og aktiveringsopgaver, du kan forberede derhjemme.

Frygtperioder

Den første frygtperiode opstår ofte omkring otteugersalderen eller lidt senere. En anden frygtperiode kan opstå i teenagealderen, men tidspunktet er svært at forudsige. Den kan komme og gå flere gange, vare i dage eller uger, forsvinde og måske vende tilbage senere. Disse frygtperioder i teenagealderen er normale og midlertidige.

Netop som vi tror, at det værste er overstået, kan et nyt skræmmende »monster« dukke op. Hunden kan pludselig blive bange for en person eller genstand, den har set mange gange før. En person, der rækker hånden frem, kan uventet udløse gøen eller knurren.

En halmballe på en velkendt mark kan pludselig få hunden til at gø og springe forsigtigt omkring med bagbenene strakt langt bagud, klar til at springe væk, hvis halmballen »svarer igen«. En skraldespand, der er flyttet nogle meter, kan også virke skræmmende.

Hunde kan blive særligt mistænksomme over for ukendte genstande, der ligger stille på jorden – en rygsæk, plastikpose, et dæk eller affald – og over for mennesker, der ser anderledes ud, eksempelvis en person med hat eller mørke briller, skæg eller usædvanligt tøj eller bevægelser.

Det kan også ske for hvalpe, der er blevet godt socialiseret, men reaktionen kan være stærkere hos hunde, der har fået for lidt socialisering tidligt i livet. En hund med mange positive oplevelser kan stadig blive forskrækket, men kommer ofte hurtigere til sig selv, fordi den har lært, at verden generelt er tryg.

Hjernens udvikling er med til at forklare disse tilsyneladende irrationelle, overdrevne eller impulsive reaktioner. De forreste hjerneområder, som hjælper med at regulere følelser, modnes senere. Den samme udvikling er medvirkende til tilsyneladende glemte signaler, selektiv hørelse og pludselig frygt.

Når vi forstår de fysiologiske årsager, forsvinder udfordringerne ikke nødvendigvis, men vi kan reagere med større tålmodighed og forståelse. Vores teenagehunde opfører sig ikke sådan med vilje; deres hjerner under udvikling kan også gøre denne periode svær for dem.

Et kursus til teenagehunde

Dogstars onlinekursus for teenagehunde hjælper dig med at forstå din unge hund og giver idéer og løsninger til almindelige udfordringer i denne periode.